lørdag den 5. marts 2016

Dag 03 - SF til Oakhurst.

Dag 3....

Vi stod tidligt op efter en lille (host host) lur. 

Painted Ladies stod for skud til et hurtigt besøg, men på en søndag var det desværre umuligt at finde en P-plads i nærheden og vi blev enige om at nu havde vi set dem, og kørte videre mod twin peaks. Tog liiige lidt tid at finde den rigtige ved, men skiltet med twin peaks overbeviste os om, at vi var på rette vej. Og hold nu kæft en udsigt der mødte os deroppe!! Var helt mundlam.. Rasmus står bare og smiler og siger. Det er så fedt!! Temperaturen stiger en del mens vi er der. 

Vi vælger at nu er det på tide at taget skal ned. Det blev den bil jo ikke mindre fed af :) Vi sætter kurs ud af byen og mod Yosemite National Park med et stop hos et wallmart... Hold da fast de har da bare alt i den butik. 

Nå afsted det går.. I 38,3 graders varme med taget nede... Det var IKKE varmt..( Læs, vi var begge godt gennem ristet af solen, der hvor vi havde glemt solcreme, var vi blevet afstraffet for det.) Ankommet til vores hotel i Oakhurst. Yosemite Southgate hedder det. Og på alle mulige måder et rigtig godt valg. Stor og rummeligt værelse. Pool og spa som vi har været i, aftensmaden blev indtaget på den lokar Denny's som lå på den anden side af parkeringspladsen.















René

Dag 02 - Alcatraz, samt by vandring..



God morgen

Vi startede dagen kl 0700, med at vække gutten nede i receptionen, så han kunne bestille en taxa til os. Her efter fik vi vores nok vildeste taxa tur i livet, der var ikke meget trafik på denne lørdag morgen, og vi skulle jo bare ned til Pier 33, hvor vi havde et stævnemøde med Alcatraz Cruises, hvis i skal ud og se Alcatraz, så bestil billetter i god tid, sidst gang jeg var her, var der udsolgt i en uge..

Vi har jo nok alle sammen set filmen "The Rock" med Connery og Cage, og mine forventninger til denne oplevelse var rigtig høje... Og de blev allesammen indfriet, det var en fed oplevelse at se og føle på den historie, som er forgået på denne fængsels ø. Det var en kold morgen og faktisk den koldeste dag (den kom i løbet af dagen op på ca 25 grader.), vi havde mens vi var i USA, så René måtte ind i souvenir shoppen og købe en sweatshirt.

Da vi var kommet i land igen, skulle vi jo have noget at spise, det var middagstid og vi havde sprunget morgenmaden over, jeg vidste hvor der lå¨en ret specielt cafe, så der lokkede jeg René med hen. Rainforest Café, en anderledes cafe i forhold til hvad jeg er vant til, her sidder du omgivet af en regnskov med vilde "udstoppet" dyr, som larmer og brøler, der er vandfald og mange saltvands akvarier langs væggen rundt, med mange flotte fisk... alt i alt en super fed oplevelse.

Her efter var vi på Fishermans Wharf, for at kigge på butikker og alt hvad der nu forgår her. Vi valgte at gå mod midtbyen, gik op til toppen af Lombard Street ( Den med de 8 hårnåle sving) herefter ned mod midtbyen igen, fik kigget på højhuse og andre seværdigheder, før vi hoppede i en taxa og kørte hjem, til en velfortjent afslapning og endelig at få skoene af.













































Rasmus